Velkommen til Momhøje
Velkommen til Momhøje Naturcenter !
Her er plads til leg, aktivt udeliv på cykel, på gåben, som orienteringsløber, finde geocache (sidste nye er 3 refleksspor til natløb og et mysteriumcache ved Momhøje Borgen) eller med sværd og skjold omkring Momhøje Borgen - eller du kan nyde den flotte udsigt fra Store Momhøj eller fra Borgen, sove i shelter eller bare nyde de græssende dyr i indhegningerne.
Momhøje Naturcenter blev indviet i 2007. Projektet blev planlagt af Ringkjøbing Amt, med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Ringkjøbing Amt og Videbæk Kommune. Området strækker sig over 80 hektar. Den sydligste del er tidligere brunkulsleje - som har efterladt de mange søer og det kuperede landskab.
Momhøje Naturcenter er for alle, dvs. både børnefamlier, dagplejere, børnehaver, grundskoler, efterskoler, + 60, handicappede - kort sagt alle er velkomne.
Med et årligt besøgstal på over 80.000 besøgende er Momhøje Naturcenter et af de helt store besøgssteder, både i Ringkøbing - Skjern Kommune, men er nu også kendt over hele Danmark.
Håber I får en rigtig god oplevelse i Momhøje - Her er plads til aktivt udeliv, fantasi, hygge og dejligt samvær på tværs af generationerne !
Projektleder
Poul Gregersen